Udviklingen i energipriser, skærpede klimakrav og udfasningen af fossile opvarmningskilder stiller i stigende grad krav til, hvordan folkekirkens bygninger energioptimeres.
Overgangen fra CO₂-tunge løsninger til mere bæredygtig og fremtidssikrede alternativer kræver rettidig omhu og et solidt beslutningsgrundlag. På dette webinar får I et klart overblik over, hvorfor arbejdet med energiforbrug og grønne varmeløsninger er en central dagsorden i folkekirken, og hvilke handlemuligheder I har som menighedsråd.
Gennem oplæg fra dygtige eksperter bliver I guidet gennem hele processen. Fra de indledende overvejelser til valg af løsning, hensyn til arkitektur og
kulturarv samt detaljer om krav og godkendelser.
Webinaret giver jer et solidt grundlag for at træffe kvalificerede valg og komme godt videre med grønne varme- og energibesparende løsninger i folkekirkens bygninger.
Sekretariatsleder for Folkekirkens Grønne Omstilling
Jesper Rønn Kristiansen
Hvorfor varme og energiforbruget er afgørende for den grønne omstilling
Folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent
Poul Klenz Larsen
Sådan opnår man den rigtige tekniske varme-energiløsning til kirken
Chefkonsulent, Helsingør Stift
Stefanie Laursen
Godkendelsesprocessen i varme- og energisager
Nationalmuseets kirkekonsulent
Mia Østerlund Sterregård
Bevaring af kulturarv i varme- og energisager
Kgl. bygningsinspektør
Camilla Løntoft Nybye
Hensynet til arkitektur og æstetik i varme- og energisager