Kirkegården
Kirkegårde, store og små, ligger spredt over hele landet. Her går liv og død hånd i hånd. Taler vi om biodiversitet, er det en sandhed, der i særlig grad gør sig gældende. Vi kan ofte være hurtige til at afskrive værdien af døde træer, kvasbunker og haveaffald, men de og mange andre elementer kan være med til at forbedre vilkårene for et rigt plante- og insektliv på kirkegården.
Heldigvis er der mange muligheder for at gøre kirkegården til et grønnere og mere bæredygtigt sted med mindre CO2-udledning og større biodiversitet. Noget af det handler i høj grad om at turde tænke i nye baner - og give lidt plads og kontrol fra sig.
Kirkegårde, der rummer både krat og buske, gamle træer, grus- og stenbunker, et lille vandhul, kvas, en ugødsket græsplæne og et væld af blomster sommerhalvåret igennem, kan således være umådeligt artsrige – ganske enkelt fordi der her kan findes flere forskellige levesteder end på hovedparten af vore naturarealer.
biofaktor?
I forbindelse med den landsdækkende opgørelse af folkekirkens klimaaftryk og biodiversiteten på kirkegårdene blev vilkårene for biodiversitet på kirkegårdene opgjort i en såkaldt biofaktor. Læs mere om metoden og hvordan I selv kan opgøre jeres biofaktor her.
Mere om biofaktor >
Eftersom folkekirkens arealer omfatter mere end 110 km² og udgør en fjerdedel af det samlede danske landareal, der ikke er under plov, giver det sig selv, at kirkegårdene i hvert fald lokalt kan have en stor betydning for biodiversiteten.
Tjeklister og planteoversigter
Grøn Kirke, som er et netværk under Danske Kirkers Råd, har en stor samling af ressourcer til kirkegården. Brug deres tjekliste med 50 konkrete forslag til grønne tiltag inden for mange områder lige fra biodiversitet til affald og cirkulær kirkegårdsdrift.
Du finder også gode oversigter over værtsplanter, stauder og hjemmehørende træer og buske, der er gode for biodiversiteten på kirkegården, samt inspiration til, hvordan I kommunikerer til forbipasserende om jeres indsatser på kirkegården.
Præsentationer og oplæg