Hvilke regler og retningslinjer er der for folkekirkens jorder? 

Kilde: Kammeradvokaten

Som menighedsråd er der en række love og regler for, hvordan man forvalter folkekirkens jorder.

Derfor har Folkekirkens Grønne Omstilling bedt Kammeradvokaten om en juridisk afklaring af lovgivning og retningslinjer i relation til fire alternativer til konventionel landbrugsdrift:

• Økologisk landbrugsdrift
• Skovrejsning
• Naturgenopretning af eksempelvis lavbundsarealer
• Forpagtning til solceller eller anden produktion af vedvarende energi

Kort opsummeret konkluderer Kammeradvokaten, at både økologi, skovrejsning, naturgenopretning og bortforpagtning til opsætning af solceller er tilladt på arealer, hvor der ikke foreligger øvrige begrænsninger eller fredninger såsom kirkebyggelinjer, ind-/udsigtslinjer, Exner-fredninger, kommunalplansbegrænsninger, særlige naturfredninger etc. Der er ikke noget i den kirkelige lovgivning til hinder for, at menighedsrådene varetager hensyn til natur, miljø og klima i forbindelse med forvaltningen af kirkens og præsteembedernes jorder.

Der er ikke noget i den kirkelige lovgivning, der indebærer, at menighedsrådene har en pligt til at anvende egnede jorde til konventionelt landbrug, men kun at menighedsrådene ikke selv kan drive jorderne. At det fremgår af eksempelvis vejledningen om præstegårdsbrug, at menighedsrådet skal sikre præsteembedet indtægter gennem udlejning (bortforpagtning) betyder ikke i sig selv, at menighedsrådene ikke kan beslutte, at jorderne fremover skal drives økologisk eller henligge som natur, uanset om dette vil medføre færre eller ingen indtægter.

Det betyder, at menighedsrådene har mulighed for at beslutte, at jorderne ikke længere skal drives som konventionelt landbrug, men i stedet drives økologisk, eller at jorderne helt skal udgå af landbrugsmæssig drift og i stedet bruges til skov eller henligge som natur eller andet.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er der ikke noget principielt i vejen for, at kirkens arealer anvendes til natur eller skov, så længe det anmeldes til kommunen. Det følger af reglerne i lov om drift af landbrugsjorder (Lovbekendtgørelse nr. 103 af 3. februar 2020 om drift af landbrugsjorder).

Økologisk landbrugsdrift

Der er ikke noget i den kirkelige lovgivning, der forhindrer, at et menighedsråd kan beslutte at bortforpagte kirkens jorder til økologisk landbrug fremfor konventionelt.

Det er dog vigtigt, at menighedsrådets beslutning om bortforpagtning af jord til økologisk landbrug godkendes af provstiudvalget, hvis det medfører, at menighedsrådet mister forpagtningsindtægten helt eller delvist. 

Skovrejsning

Det er tilladt for menighedsrådene at etablere skov på kirkens jorder i stedet for at bortforpagte den til konventionelt landbrug.

Dog skal man som menighedsråd være opmærksom på, om det er tilladt at etablere skov i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser om skovrejsning. Derfor skal anmeldelsen af ny skov ske til kommunen, så de kan vurdere, om skovrejsningen er i overensstemmelse med blandt andet planlægningen og naturbeskyttelsesloven.

Andre relevante regler skal også overholdes i forbindelse med den konkrete skovrejsning. Herunder skal man være opmærksom på eventuelle fredninger i området. Provstiudvalget skal også give tilladelse, hvis det medfører, at menighedsrådet mister forpagtningsindtægten helt eller delvist. 

Samtidig følger det af skovloven, at arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, er fredskovpligtige. Det samme gælder tilhørende arealer uden træbevoksning.

Naturgenopretning af eksempelvis lavbundsarealer

Et menighedsråd må gerne beslutte, at kirkens jorder ikke længere skal bortforpagtes til konventionelt landbrug, men i stedet skal henligge som natur og eventuelt indgå i et naturgenopretningsprojekt i samarbejde med for eksempel kommunen eller Naturstyrelsen.

Det er ikke i strid med landbrugslovgivningen at udtage eksempelvis lavbundsjorder fra landbrugsmæssig drift og i stedet omlægge arealet til natur. Den nye natur skal dog være i overensstemmelse med reglerne i for eksempel naturbeskyttelsesloven og skovloven samt planlægning i henhold til planloven. Derudover kan lukning af dræn kræve tilladelse fra kommunen. Samtidig skal man være opmærksom på eventuelle fredninger i området.

Provstiudvalget skal også give tilladelse, hvis det medfører, at menighedsrådet mister forpagtningsindtægten helt eller delvist. 

Forpagtning til solceller eller anden produktion af vedvarende energi

Det er tilladt for menighedsrådene at bortforpagte kirkens jord til brug for etablering af eksempelvis solceller fremfor til konventionelt landbrug.

Dog skal menighedsrådene være opmærksomme på, at det ikke umiddelbart er muligt, hvis et menighedsråd selv ønsker at opsætte solceller i større omfang, blandt andet fordi det falder udenfor menighedsrådets formål at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Derudover skal reglerne i landbrugsloven overholdes.

Samtidig skal projekter som eksempelvis etablering af solceller overholde anden lovgivning, herunder byggeloven, naturbeskyttelsesloven og planloven. I nogle tilfælde kan der også være særlige krav i elforsyningsloven, man skal være opmærksom på.

Provstiudvalget skal også give tilladelse, hvis det medfører, at menighedsrådet mister forpagtningsindtægten helt eller delvist. 

Skema over lovgivning og processkridt