Inspiration og samskabelse
Sammen kommer vi længst. Det gælder både, når vi samarbejder om at finde og igangsætte de gode, grønne løsninger, og når vi stiller os til rådighed for at dele de erfaringer, vi hver især gør undervejs i den grønne omstilling.
temaaftener i stifterne
I løbet 2023 og 2024 afholdt projektgruppen i Folkekirkens Grønne Omstilling i samarbejde med stiftsråd, provstiudvalg og Landsforeningen af Menighedsråds distriktsforeninger temaaftener om grøn omstilling for landets stifter. På temaaftenerne blev deltagerne præsenteret for lokale muligheder inden for grøn omstilling.
Vi har samlet alle de gode sager fra temaaftenerne. Du finder blandt andet Folkekirkens Grønne Omstillings skabelon til at udarbejde en handleplan for grøn omstilling i dit sogn eller bruge inspirationskataloget over grønne initiativer til at få nye idéer.
Tro, håb og klimahandling sammen
Folkekirkens Grønne Omstillings kirke- og klimadebat på Klimafolkemødet trak fulde huse, da Ida Auken, Henrik Stubkjær og Sarah Strunge Albertsen debatterede under overskriften ”Tro, håb og klimahandling sammen”.
Først i september blev der afholdt Klimafolkemøde i Middelfart under det overordnede tema "Klimahandling sammen". Og klimahandling er i høj grad noget, der ligger alle tre debatdeltagere på sinde. Både Henrik, Ida og Sarah kommer alle tre med forskellige baggrunde og indgangsvinkler til klima- og miljøspørgsmålet – og forskellige indgangsvinkler til kirken og dens rolle i det hele. Lyt til debatten fra fredag d. 2. september 2022. (OBS - kort passage med indlæg fra publikum er klippet ud af persondatahensyn).
Inspirationskonferencen
16. maj 2022
Konferencen, hvor 700 engagerede deltagere mødte op i Messe C i Fredericia, bød på inspirerende oplæg om en lang række forskellige emner.
Klik her for at åbne en samlet oversigt over oplæg og materialer fra inspirationskonferencen