Projektlederen for Folkekirkens Grønne Omstilling: ”Her får jeg mulighed for at forene faglige og personlige interesser for et højere formål”

Af Anne-Sofie Holm

Velkommen til folkekirken, Jesper! Vil du fortælle lidt om din faglige baggrund?

Jeg er uddannet forstkandidat – det er en naturvidenskabelig lederuddannelse, hvor man i bred forstand arbejder med forvaltning af naturressourcer. Siden har jeg lavet meget forskelligt, der både har med naturformidling og projektledelse at gøre. Senest har jeg været projektleder i Femern Belt Development, og tidligere har jeg været med til at udvikle og opstarte Geocenter Møns Klint og videnscenter Trelleborg ved Slagelse.

Da jeg hørte om stillingen som projektleder for folkekirkens grønne omstilling tænkte jeg, at jeg her kunne forene den store viden og kærlighed, jeg har til både naturen og til kirken, med den projektledelse, jeg har med i kufferten. Det er helt enestående!

Hvori ligger din motivation for at arbejde for folkekirkens grønne omstilling?

Folkekirken altid været en naturlig del af mit og min families liv. En stor del af min opvækst er foregået i FDF, hvor det var lige så naturligt at lave mad over bål som at tage til gudstjeneste. Jeg kender endnu ikke kirken som arbejdsplads, og jeg mangler stadig at finde ud af det organisatoriske landkort, men jeg er meget ydmyg overfor nu at få mulighed for at forene mine faglige og personlige interesser for et højere formål.

For mig er det spændende, at den grønne omstilling er et landsdækkende projekt, der inkluderer hele folkekirken. Samtidig er det motiverende at få lov til at være med til at hjælpe med at stille nogle værktøjer til rådighed. Vi skal ikke ud og bestemme, hvad folk skal gøre. Men vi kan hjælpe med at gøre opmærksom på tingenes tilstand og bidrage med nogle anvisninger til, hvad man kan gøre – også i det små – for at gå i en mere grøn retning.

Den grønne omstilling er et stort projekt, og der er meget at tage fat i. Hvad er det vigtigste at prioritere først?

Projektet er endnu i sin spæde start, så vi er i gang med en prioritering af de mange arbejdsopgaver ud fra programbeskrivelsen. Vi har et billede af de konturer, hvor vi gerne vil hen i form af fem konkrete indsatsområder – kirkens jorde, energiforbrug, indkøb og transport, affald og mening – men for at finde hen til dem skal vi have tegnet landkortet: Hvilke stier kan vi gå ad, for at nå målet?

I første omgang skal der laves en undersøgelse af, hvordan situationen på nuværende tidspunkt er på de forskellige indsatsområder. Vi skal undersøge, hvad tilstanden er i dag, så vi bedre kan måle effekten af de tiltag, den grønne omstilling medfører.

Rundt omkring kan der sidde folk, der ikke mener, at den grønne omstilling er noget, der ligger inden for folkekirkens ansvarsområde. Hvordan imødekommer man denne skepsis?

Det er vigtigt at understrege, at folkekirkens grønne omstilling ikke påvirker liturgien. Kirken er et åndeligt fristed, og det skal der ikke laves om på. Men hvis kirken, som forvalter store ressourcer, kan være med til at stimulere i en mere miljørigtig retning, kan det have stor effekt. Den grønne omstilling handler om, hvad man i praksis kan gøre anderledes i forhold til bygningerne, jorderne og andre kvantificerbare ting. Når man som folkekirken har så stor en masse, bliver man nødt til at se, om man kan skrue på nogle knapper – for så kan det virkelig rykke noget.

Hensigten med projektet er ikke at være en løftet pegefinger. Men hvis folkekirken kan være med til at sprede nogle ringe i vandet og være et godt eksempel for det øvrige samfund, ville det være helt fantastisk.

Hvad er i dine øjne de vigtigste elementer i folkekirkens grønne omstilling?

Det er en vigtig pointe, at grøn omstilling ikke betyder, at man skal forringe sin livskvalitet, men at man skal være bevidst om, hvad ens måde at leve på betyder og handle ansvarligt ud fra det.

Vi bliver nødt til at se på, hvad vi kan gøre for, at vores efterfølgere har en god jord at leve på – både i Danmark og globalt. Hele folkekirkens grønne omstilling er en meget, meget vigtig opgave at løfte. I forhold til resten af verden gør det måske ikke en afgørende forskel, hvad vi gør i folkekirken, men vi er nødt til at handle lokalt og vise udadtil, at klimaproblemerne er noget, vi tager alvorligt.

Noget af det, jeg er opmærksom på, er de lokale forskelle. Der er kæmpe forskel på hvilke arealer, kirkerne har, og hvad der ligger under den enkelte kirkes paraply af ansvar. Er det brosten eller er det forpagtede landbrugsjorder? Her kan man ikke give de samme anbefalinger, fordi tingenes tilstand i dag er så forskellig.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at anbefalingerne skal give mening lokalt, både i de praktiske forhold og ikke mindst økonomisk. Og det er vigtigt, at den grønne omstilling kommer til at foregå på en måde, i en detaljegrad og i et tempo, der rent faktisk giver mening for dem, der skal føre det ud i livet.

Læs programbeskrivelsen for folkekirkens grønne omstilling via linket her.