Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder 2022
Nyheder

Hvad betyder CO₂ og biodiversitet og hvorfor påvirker det vores hverdag?

Hvorfor er CO₂ og biodiversitet vigtige ord at kende til i den grønne omstilling? Hvad betyder de, hvordan skal vi forholde os til dem og hvad kan man gøre? Her er en let forenklet forklaring.

Artikel bragt i "Kirken i dag" fra juni 2022 udgivet af Kirkefondet. Af projektleder Jesper Rønn Kristiansen

Hvad er CO2?

CO2 er en gasart der findes helt naturligt i atmosfæren, det udtales også kuldioxid og er en del af jordens kredsløb. Faktisk er CO2 helt afgørende for at jordens økosystem overhovedet kan fungere. CO2 optages og udledes ved en række naturlige processer. CO2 udledes bla. når vi mennesker trækker vejret, når planter rådner eller eksempelvis ved at træ, olie og gas brændes af. Tilsvarende er planter og træer helt afhængige af CO2 for at kunne gro. Med hjælp fra sol og vand laver bladene fotosyntese hvor kulstoffet (C) bindes i planten. Ilten (O2) frigives til gavn for alle os der trækker vejret. Det er altså helt naturligt og nødvendigt med CO2. Uden CO2 ingen ilt, ingen mennesker.

CO2 er helt naturligt, men problematisk i store mængder… 

Som med så mange andre ting, kan CO2 også blive et problem, hvis der er for meget af det. For når der udledes mere CO2 på jorden end der samtidig bindes, har det omfattende klimapåvirkninger.

Vi mennesker har i mange år har produceret energi og varme ved afbrænding af fossile brændstoffer (olie og naturgas), produceret fødevarer og byggerier på en måde med enorm overproduktion af CO2. Samtidig er en stor del af verdens skove blevet fældet uden at der samtidig er plantet nye. Vores levevis har altså betydet at der i dag er en enorm overproduktion af CO2 på jorden.

Den overskydende CO2 udledes til atmosfæren. Her ligger det som en isolerende dyne og får temperaturen til at stige på jorden (drivhuseffekten). En temperaturstigning på jorden er årsagen til de klimaændringer, havstigninger etc. vi oplever allerede nu. Hvis vi ikke ønsker disse ændringer, er vi altså tvunget til at gøre noget anderledes end hidtil, for at sænke CO2-udslippet.

Lovgivning om 70% CO2 reduktion inden 2030

Problemet med CO2 -udledning gælder i hele verden og derfor har alle FNs 193 medlemslande forpligtet sig til at bidrage med at sænke CO2 -udledningen. For at sikre denne proces i Danmark vedtog folketinget i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Hvad kan vi gøre?

Vi vil alle sammen have varme i radiatorerne og strøm i stikkontakterne. Det har vi ikke lyst til at gå på kompromis med. Men alle vores valg har en pris uanset hvad vi vælger. Vi skal blot være bevist om at de valg vi træffer har en pris både økonomisk og miljømæssigt. 
Størstedelen af den producerede strøm i Danmark i dag er produceret grønt, dvs. typisk vindmøller og solceller mv. Derfor giver det god mening miljømæssigt at udskifte fossile varmekilder (olie og gas) og i stedet benytte strøm til at bistå opvarmningen eks. en varmepumpe (jord/vand, luft/vand) etc. 
Det er op til hver enkelt at vurdere hvordan og hvor hurtigt man går i en mere bæredygtig regning. Bare man går fremad. Det skylder vi vores børn, børnebørn og efterfølgende generationer.

Hvad betyder biodiversitet?

Biodiversitet handler om mangfoldighed i naturen, både blomster, urter, insekter, træer, svampe, frøer og fisk etc. Biodiversitet kommer af græsk og latin og betyder forskelligartet liv. På jorden findes der et hav af liv – i bogstaveligste forstand. Alene i Danmark findes ca. 35.000 forskellige arter i naturen.

Hvorfor er biodiversitet vigtigt?

Jordens dyr og planter lever sammen i forskellige komplicerede økosystemer. Nogle samspil er meget komplekse og andre mere enkle at forstå. Men fælles er at det hele hænger sammen og vi alle er afhængige af hinanden. For at planter kan lave frø og frugter skal deres blomster først bestøves. Bestøvningen foregår typisk ved at bier eller andre mindre insekter lokkes til af blomsternes nektar, duft og udseende, hvorved de transporterer blomsternes han-dele og hun-dele sammen. Blomsten og planten kan herved formere sig, vokse og blive en del af fødegrundlaget for andre. Æbleblomster bliver til æbler og andre planter bliver igen til føde for planteædere, der igen bliver til føde for rovdyr. Og det er endda kun lidt at toppen af biodiversitetsisbjerget, naturen er mangfoldig og forunderlig.

Menneskelig påvirkning og masseuddøen

I urørt balance er naturen rig, men menneskelig indflydelse, befolkningstilvækst og industrialisering betyder at der i dag uddør flere arter og levesteder end nogensinde før. En kombination af vi menneskers driftsoptimering og æstetik har været medvirkende årsag til at eksperterne i dag taler om den 6. masseuddøen...

Sommerfugle sladrer om naturens tilstand

Inden for forskellige økosystemer findes forskellige vigtige dyrearter der fortæller noget om naturens tilstand -såkaldte indikatorarter. F.eks. kræver sommerfugle en god og sund natur og derfor siger sommerfuglenes tilstedeværelse noget om biodiversiteten og naturens generelle tilstand. 

Hvad kan vi gøre?

Vi skal passe på naturen -lade den være naturlig og i videst muligt omfang undgå det unaturlige. Lade naturen være vild hvor det er muligt. Når arter først er uddøde, så kommer de ikke igen. Vi skal altså tage vare på naturen og sikre dens overlevelse, for i yderste konsekvens at sikre vores egen overlevelse.

Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men om mange bække små. Lidt er meget bedre end ingenting. Desto flere små arealer på f.eks. kirkegårdene, ved stengærderne, rundt om kirkerne etc. der får lov til at være lidt mere naturlige -lidt mere vilde, desto bedre er det for biodiversiteten.

Hvad kan vi gøre i folkekirken?

I projektet Folkekirkens Grønne Omstilling inspireres menighedsråd, gravere, provstiudvalg frivillige etc. bla. til at måder at sænke CO2 udledningen og øge biodiversiteten. På hjemmesiden www.folkekirkensgrønneomstilling.dk kan du læse mere og tilmelde dig nyhedsbrevet.

 

Kilder: Miljøstyrelsen, www.retsinformation.dk, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer.