Ofte stillede spørgsmål
FAQ
om baseline-undersøgelsen af klima- og biodiversitet i folkekirken
faq
Hvad skal kortlægges?
- Den nuværende tilstand for biodiversiteten på folkekirkens kirkegårde skal kortlægges.
Konkret skal det opmåles og registreres f.eks., hvor mange m2 af forskellige typer beplantning og belægninger, der findes på kirkegården. Resultaterne omregnes til en såkaldt ”biofaktor”, der er et mål for biodiversitetspotentialet på kirkegården.
- Folkekirkens samlede klimaaftryk som en total udledning i CO2 skal kortlægges.
Klimaaftrykket beregnes på baggrund af en kombination af data som indsamles lokalt (Forbrug af el, varme, fossile brændsler m.m.) og centrale data (menighedsrådenes regnskaber, kørselsgodtgørelser mm.)
faq
Hvem kan deltage i kortlægningen?
- Alle kan deltage i undersøgelsen af biodiversitet på kirkegården. Spørgeskemaet om biodiversitet på kirkegården er derfor udsendt til alle menighedsråd, og kan besvares for 1 kirkegård pr. menighedsråd. Ønsker man at måle biodiversiteten på andre kirkegårde eller andre grønne arealer, kan man lave sin egen lokale opgørelse med ”Biofaktor-beregneren” som findes sammen med Provices støttemateriale.
- Den øvrige del af undersøgelsen, som omhandler klimapåvirkning (energiforbrug m.m.) er sendt til ca. 250 sogne, der er udvalgt med henblik på at opnå en bred repræsentation af hele folkekirken. Af hensyn til ressourceforbruget er det kun de udvalgte sogne, der kan udfylde dette spørgeskema.
faq
Hvilke sogne er udvalgt til klimakortlægningen?
Spørgeskemaet om klima (energiforbrug m.m.) er sendt til ca. 250 sogne fordelt på 2-3 sogne pr. provsti. De udvalgte sogne fungerer som stikprøver for at opnå en bred repræsentativitet i undersøgelsen.
Du kan se, hvilke sogne der er udpeget til at deltage i klimaundersøgelsen her (åbner i ny fane)
faq
Hvad skal kortlægningens resultater bruges til?
Alt data bliver analyseret og udkommer som en samlet rapport. Det bliver desuden gjort tilgængeligt i et online dashboard, hvor menighedsråd, provstiudvalg, ansatte og alle andre interesserede kan få et indblik i klimaftryk og biofaktor. Resultaterne bliver fulgt op med konkrete anbefalinger til, hvordan folkekirken kan reducere klimaaftrykket og give bedre plads til biodiversitet på kirkegården.