Fortsæt til hovedindholdet

Økologisk landbrug: 
Hvad skal menighedsråd være opmærksomme på?

INTERVIEW
Af Anne-Sofie Holm

Serie: Folkekirkens jorder

Dyk ned i vores tema om folkekirkens jorder med fokus på alternative måder, menighedsrådene landet over kan forvalte deres jordområder mere bæredygtigt end bortforpagtning til konventionelt landbrug.

 

For jord er ikke bare jord. Jord er også det potentiale, der ligger i jorden. Hvad vi bruger den til – og hvad vi vælger ikke at bruge den til – har stor betydning for både vores miljø og klimaet. For mangfoldigheden af liv. Biodiversiteten. 


Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer. Det stiller krav om ansvarlig og bevidst jordforvaltning – og det giver mulighed for at gøre en grøn forskel. 

Størstedelen af folkekirkens jorder bliver på nuværende tidspunkt bortforpagtet til konventionelt landbrug. Men ved at bortforpagte til en økologisk landmand i stedet for en konventionel kan man beholde en forpagtningsindtægt og samtidig hjælpe både biodiversitet, grundvand og den omkringliggende natur.

Hvordan kommer man i gang, og hvad skal man som menighedsråd være særligt opmærksom på? Er der noget jord, der egner sig bedre til økologi end andet, og hvad med økonomien?

Folkekirkens Grønne Omstilling har sat Sven Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, stævne for at få svar på disse spørgsmål.

Den eneste måde at sikre sig, at der ikke kommer flere pesticider i grundvandet, er at lade være med at bruge pesticider. Så enkelt er det

Sven Hermansen, chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Fordele og ulemper ved økologisk landbrugsdrift

Ifølge Sven Hermansen er der mange fordele ved at omlægge til økologisk landbrug fremfor konventionelt. Den helt store forskel er, at man i økologisk landbrug ikke anvender de pesticider, som bruges i konventionelt landbrug, og som kan være skadelige for både natur, dyr og grundvand.

Grundvandets tilstand er vigtig at lægge sig på sinde. I 2021 blev der fundet pesticidrester i 63,1% af de 1355 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, hvoraf grænseværdierne var overskredet i hele 14% af tilfældene (kilde).

Denne udvikling kan man være med til at bremse ved at omlægge sin jord fra konventionel til økologisk landbrugsdrift, fortæller Sven Hermansen.

”Den eneste måde at sikre sig, at der ikke kommer flere pesticider i grundvandet, er at lade være med at bruge pesticider. Så enkelt er det,” fastslår han og uddyber:

”Grundvandet bliver påvirket af pesticider. Det kan tage 10-15-20 år eller mere for pesticiderne at komme ned igennem jordlagene til grundvandet. Et modargument er, at vi kun bruger godkendte pesticider. Og det er også rigtigt. Men de pesticider, der bliver fundet i grundvandet nu, var godkendte, da de blev anvendt. Så hvis vi skal betragte grundvandets bevaring ud fra et forsigtighedsprincip, er den eneste løsning at lade være med at sprøjte med pesticider.”

Noget af det, der kan være en negativ konsekvens af økologisk landbrugsdrift, er, at jorden vil være holdt ubevokset i perioder. Det skyldes netop fraværet af pesticider, forklarer Sven Hermansen:

”Når økologerne ikke bruger pesticider, eksempelvis Roundup, som de fleste kender af navn, betyder det, at man må anvende redskaber til jordbehandling for at bekæmpe ukrudt på markerne. Derfor vil jorden være sort og ubevokset i perioder. Så hvis flere dyrker deres landbrug økologisk, er det en af de forskelle, man vil se rundt omkring i landet, og det kan medføre tab af næringsstoffer.”

Den kritik, omlægning til økologi kan medføre, handler ikke kun om, at det ville se pænere og mere romantisk ud, hvis markerne var grønne i længere tid, mener Sven Hermansen.

”Den handler også om, at fordi der netop er større behov for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, skal der bruges større mængder brændstof til at drive maskinerne – og det påvirker i sidste ende også både miljøet og omgivelserne.”

Fakta

Fordele ved økologisk landbrug

Der er mange fordele ved økologisk landbrug. Nogle af de primære er:
 

  • Fraværet af pesticider i økologisk landbrug gør, at der ikke kommer flere pesticider i grundvandet. Derved er man altså med til at sikre grundvandet for fremtiden, hvis man bortforpagter til økologisk landbrug.
     
  • I økologisk landbrug er der generelt større diversitet i dyre- og planteliv. Det skyldes, at ukrudtsbekæmpelsen ikke er lige så omfattende, når der ikke bruges pesticider, og at økologisk landbrug kræver, at der dyrkes forskellige afgrøder fra år til år, hvilket skaber bedre fødegrundlag for et varieret insekt- og fugleliv.
Fakta

Er der økologisk landbrugsdrift i nærheden?

På det interaktive GIS-kort kan du via laget "Økologiske marker" få vist, hvor i landet - og hvor i nærheden af dig - der er marker, der drives økologisk. Du kan bruge laget som hjælp til at vurdere, om der er potentiale for bortforpagtning til økologisk landbrugsdrift. 

 

Find kort og vejledning her

Bortforpagtning til økologisk landbrugsdrift

I udgangspunktet kan al jord dyrkes økologisk. Der er ikke noget jord, der egner sig bedre til økologisk landbrug end andet.

”Alt landbrugsjord – lige fra sandet jord til blandet muldjord og lerjord – kan omlægges til økologi og dyrkes på lige fod med konventionel drift. Hver jordtype giver forskellige muligheder og udfordringer. Det, jordtypen bestemmer, er, hvad man dyrker og hvordan man gør det,” siger Sven Hermansen.

Hvis man som menighedsråd er interesseret i at bortforpagte kirkens jord til økologisk landbrug, er der en række ting, man med fordel kan sætte sig ind i.

Overordnet er det vigtigt, at menighedsrådet sætter sig ind i de regler, der gælder specifikt for økologiske landmænd. Dernæst kan det gøre overgangen til økologi lettere, hvis man som menighedsråd undersøger, om der i forvejen er økologiske landbrug i nærheden af kirkens jord.

”Det er klart en fordel, for det påvirker kundegrundlaget. Hvis der er flere økologer i nærheden, vil de ofte være interesserede i at leje mere jord, hvis det har en god placering for dem. Det er svært at leje 10-15 hektar ud, hvis der ikke er en økolog i nærheden eller blandt de omkringlæggende marker i forvejen. Så vil der normalt ikke være produktionsgrundlag for andet end hobbylandbrug,” siger Sven Hermansen.

Hvis et område tidligere er blevet drevet konventionelt, er der nogle helt klare retningslinjer for, hvornår afgrøderne kan betegnes som økologiske, som menighedsrådet skal være opmærksom på.

”Jorden skal drives økologisk frem til år tre, før man kan kalde produkterne økologiske og sælge økologiske varer. Det betyder, at hvis man vil sælge en økologisk kartoffel, skal jorden være drevet økologisk i 24 måneder, før man lægger kartoflen,” siger Sven Hermansen. Han uddyber:

”I de første to år skal afgrøden som udgangspunkt dyrkes som økologisk og sælges som konventionel. Er der mulighed for det, er kløvergræs til foder, biogas eller simpelthen til grøngødning, en perfekt omlægningsafgrøde. Det er en rigtig god afgrøde i en omlægningssituation, fordi den ikke kræver særlig meget ukrudtsbekæmpelse eller gødning, og den er god for jorden, fordi kløvergræs opbygger kulstof i jorden. Det er den væsentligste kulstofopbyggende afgrøde, man kan have. Den har mange plusser i det økologiske system. Den er god til at fodre køer med, men den er også god til at fodre et biogasanlæg med.”

Dette tidsaspekt er også vigtigt at være opmærksom på, når man som menighedsråd skal bortforpagte jord. Det skyldes, at den landmand, der skal drive jorden, kan søge forskellige tilskud. Heriblandt findes et omlægningstilskud, som man kan få i forbindelse med omlægning til økologi:

”Omlægningstilskuddet får man i to år – men den binding, man forpligter sig på, er femårig. Så hvis man kaster sig ud i at drive et område økologisk, men vil ud af det efter tre eller fire år, skal man betale tilskuddet tilbage,” fortæller Sven Hermansen og fortsætter:

”Alle de andre tilskud er i dag et-årige, så efter de første fem år kan man hoppe ind og ud med et års varsel. Men de første fem år er landmanden relativt interesseret i at kunne fastholde forpagtningsaftalen. Det betyder, at det er ønskværdigt for landmanden, hvis menighedsrådet kan tilbyde en forpagtningsaftale som passer til en femårig forpligtigelse, når der skal omlægges til økologi.”

Fakta

Bortforpagtning

Menighedsrådet skal ved valg af bortforpagter opnå den bedst mulige pris. Dette skal ske ved, at man efter et udbud vælger den højstbydende. 

 

Men et menighedsråd kan ved et udbud (annonce) kvalificere det således, at de foretrækker en økologisk forpagter fremfor en konventionel. Derved har økologer fortrinsret og menighedsrådet skaber derved en mulighed for at vælge højstbydende blandt økologiske bud og ikke det højeste bud, hvis der er fra en konventionel landmand, fordi de i en annonce har skrevet deres ønske om en økologisk forpagter.

 

Kilde: Juridisk specialkonsulent Morten Haahr Jensen, SEGES

Økonomi og forpagtningsindtægt

Som menighedsråd kan man i princippet forvente at få den samme indtjening ved en økologisk forpagtningsaftale som ved en konventionel. Men virkeligheden kan være lidt anderledes, pointerer Sven Hermansen.

”I udgangspunktet er det sådan, at hvis man har at gøre med en almindelig forpagtning, ville økologer og konventionelle landmænd indgå i samme marked og dermed betale samme forpagtningsafgift. Men hvis det står i forpagtningsaftalen, at jorden skal drives økologisk, er landmanden ikke berettiget til at få de tilskud, der er bundet til økologi. Så bortfalder miljøtilskuddet, for hvis man som udbyder siger, at et stykke jord skal drives økologisk, får samfundet ikke noget for at smide penge efter jorden for at fordre økologisk landbrug,” siger Sven Hermansen.

”Hvis man stiller et specifikt krav om økologi, og dermed udelukker muligheden for at søge de økologibaserede tilskud, så falder landmandens indtægtsmulighed, fordi han ikke vil få det samme udbytte. Dermed falder udlejerens indtægtsmulighed også, fordi der vil være færre om buddet. Drejer det sig om store marker, der har en god beliggenhed og en stor produktionsværdi, så vil forpagtningsafgiften blive mindre påvirket. Små marker, der måske er lidt besværlige at dyrke, har ofte mindre interesse. Derfor har de lokale forhold stor indflydelse på forpagtningsprisen.”

Fakta

Tilskud til økologisk landbrugsdrift

For den landmand, der forpagter kirkens jord, er der forskellige tilskud at hente, herunder et tilskud til omlægning til økologi.

 

Både omlægningstilskud og øvrige tilskud tilfalder altid den landmand, der forpagter jorden og ikke menighedsrådet.

Biodiversitet er en varm kartoffel

Biodiversitet og klimaspørgsmål kan være følsomme emner, ikke mindst hos de, der beskæftiger sig med landbrug – og holdningerne til, hvad der er det rigtige at gøre, er mange.

I Sven Hermansens øjne er der primært to måder at anskue biodiversitet og naturkvalitet. Den ene måde er at fokusere på den ægte, vilde natur, som ikke bliver dyrket.

”Den har vi ikke særlig meget af i Danmark. Vi har ekstensivt landbrug, men det er ikke vild natur. Nogen mener, at den ægte, vilde natur er det eneste, der har værdi,” siger Sven Hermansen.

Det betyder, at langt de fleste enge og skove i Danmark ikke har stor naturværdi, fordi de ikke er oprindelig, vild natur, men dyrket kultur.

Den anden måde er at fokusere på, at selvom et område er dyrket eller kultiveret, så kan det stadig have nogle store værdier, mener Sven Hermansen:

”Et eksempel er i økologisk landbrug, hvor der generelt er større artsdiversitet: Der er mere ukrudt og ofte flere forskellige afgrøder, og dermed er der større fødegrundlag for et mere varieret fugle- og insektliv på de økologiske marker. Så selvom landbruget og langt de fleste skovområder i Danmark er kultiverede naturområder, har de stadig deres egen kvalitet.”

Disse to forskellige natursyn kræver forskellige målestokke, mener Sven Hermansen.

”Diskussionen er på mange måder enormt udfordrende, for balancen er svær at finde. Men hvis vi er åbne for at tage dialogen, er økologi et godt bud på en lidt mere divers vej i landbrugsproduktionen.”

Fakta

Mangler du råd og vejledning?

Chefrådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug Sven Hermansen anbefaler, at man kontakter en lokal rådgiver, hvis man overvejer at bortforpagte kirkens jord til økologisk landbrugsdrift:

 

”Der findes dedikerede økologirådgivere, som arbejder på rådgivningscentrene i lokalområdet. De vil kunne hjælpe med at gå i detaljer og forholde sig til de konkrete sager, så det er muligt at få indblik i, hvad man mere specifikt kan forvente lokalt. Økologirådgivere ved også, om der potentielt er større økologiske landmænd i områder, der kunne være potentielle forpagtere.”

Læs mere om økologisk landbrug på kirkejord