Fortsæt til hovedindholdet

Fonde og tilskud: 
Finansiering af lavbundsprojekter

ØKONOMI

Serie: Folkekirkens jorder

Dyk ned i vores tema om folkekirkens jorder med fokus på alternative måder, menighedsrådene landet over kan forvalte deres jordområder mere bæredygtigt end bortforpagtning til konventionelt landbrug.

 

For jord er ikke bare jord. Jord er også det potentiale, der ligger i jorden. Hvad vi bruger den til – og hvad vi vælger ikke at bruge den til – har stor betydning for både vores miljø og klimaet. For mangfoldigheden af liv. Biodiversiteten. 


Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer. Det stiller krav om ansvarlig og bevidst jordforvaltning – og det giver mulighed for at gøre en grøn forskel. 

Med Landbrugsaftalen fra 2021 satte et bredt flertal i Folketinget en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inkl. randarealer i 2030. Der findes efterhånden flere muligheder for at få medfinansiering til sit lavbundsprojekt. 

Der er flere muligheder for økonomisk støtte til lavbundsprojekter og naturgenopretning på kirkens jord. Det er vigtigt at undersøge de enkelte ordningers krav og retningslinjer for at sikre, at ens projekt opfylder deres krav og kan blive støttet.

Derudover kan det være en god idé at få hjælp fra en erfaren fundraiser eller rådgiver til at finde og ansøge om de relevante finansieringsveje.

OBS: Der findes en tilskudsordning under Landbrugsstyrelsen, som kun kan søges af private og kommunale lodsejere. Kirkens jord betragtes som statslig og det er derfor ikke muligt for kirkerne at søge tilskud den vej.

Se skema med sammenligning af lavbundsordninger for Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

Klik på skemaet for at downloade det i PDF-format. Kilde: Naturstyrelsen

Naturstyrelsen

Private lodsejere, der har en idé til et projekt, kan kontakte deres lokale enhed i Naturstyrelsen for at høre mere om mulighederne i deres klima-lavbundsordning. Arealmæssigt skal hvert projekt dække et sammenhængende området på mindst 10 hektar. Det kan være et benspænd i folkekirkeligt regi, fordi antallet af menighedsråd, der råder over så store arealer, er begrænset. Dog kan lodsejere med mindre end 10 hektar jord indgå i et større projekt med arealer sammen med omkringliggende lodsejere. Kompensering pr. ha. 

Læs mere om ordningen i slides fra webinaret om naturgenopretning af lavbundsjord

Miljøstyrelsen

Tilskudsordning, hvor kommuner, lodsejere og fonde kan ansøge Miljøstyrelsen om tilskud til klima-lavbundsprojekter. Et Klima-Lavbundsprojekt skal være på minimum 10 ha og indeholde mindst 60 % kulstofrig jord (kulstofindhold > 6 %). Kompensering pr. ha. 

Læs mere om Miljøstyrelsens tilskud til klima-lavbundsprojekter

Klimaskovfonden 

giver støtte til projekter, hvor lavbundsjorder tages ud af landbrugsdrift og vådlægges for at forhindre CO2-udledning fra tørven. De støtter små lavbundsarealer på under 10 hektar.

Læs om Klimaskovfondens støtte til lavbundsprojekter


 

Læs mere om lavbundsprojekter