Fortsæt til hovedindholdet
Webinarer
Kommende webinarer

Folkekirkens klimaaftryk og biodiversitet på kirkegårdene

Onsdag d. 17. april 2024 kl. 16-17 

Hvordan ser folkekirkens klimaregnskab ud? Hvad er kilde til de største CO2-udledninger i folkekirken, og hvor skal vi lægge kræfterne for at reducere folkekirkens klimaaftryk med størst effekt?

Den store landsdækkende undersøgelse af folkekirkens klimaaftryk og biodiversitet på kirkegårdene, der blev gennemført i 2023, er nu afsluttet. 

Vær med, når vi på webinaret den 17. april løfter sløret for resultaterne af kortlægningen. På webinaret medvirker biskop Peter Birch, som er formand for Folkekirkens Grønne Omstilling. Thomas Løvholt fra Provice, som har udført undersøgelsen og klimaregnskabet, vil tage os igennem de vigtigste resultater og de centrale anbefalinger, der følger deraf. Hvad kan man som menighedsråd gøre, hvis man ønsker at bidrage med lavere klimaaftryk og højere biodiversitet?

Endelig vil der være en introduktion til det helt nye digitale dashboard med information om folkekirkens klimaaftryk og biodiversitet på både stifts-, provsti- og sogneniveau. 

 

Det vil du høre om på webinaret:
 

  • Kortlægningens vigtigste resultater
  • Hvordan menighedsråd kan bruge kortlægningen i arbejdet med grønne tiltag
  • Kort introduktion til det digitale dashboard

Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål. 

Som altid er webinaret gratis at deltage i, og varer cirka en time inkl. spørgsmål. Har du ikke mulighed for at deltage på dagen, vil du have mulighed for at se en optaget version af webinaret på vores hjemmeside efterfølgende. 

 

Gratis webinarer om grøn omstilling 

 

  • FGO stiller skarpt på en række emner inden for grøn omstilling i folkekirken. 
     
  • Vi inviterer eksperter, der deler deres viden og rådgivning på området, og gode folk, der allerede har gjort sig konkrete erfaringer inden for de pågældende emner.
     
  • Tidspunkt og varighed på møderne kan variere alt efter tema. Varigheden vil typisk være mellem 30-60 minutter.

    Hold dig opdateret og få direkte besked om kommende arrangementer i vores nyhedsbrev. 

    Tilmeld nyhedsbrev