Hvordan gennemfører man en skovrejsning?

Kilde: Dansk Skovforening

Skovrejsning kan bidrage til løsninger på mange af de globale og nationale udfordringer vi står overfor. Særlig aktuelt er klima- og biodiversitetskriserne. Men skov kan også bidrage til at beskytte drikkevand og skabe rum for oplevelser og friluftsliv for menighedens medlemmer. Hvis det ønskes, kan skoven også bruges som udendørs kirkerum. Al jord er i udgangspunktet velegnet til skovrejsning, men der kan være forhold som gør det svært eller umuligt.

Folkekirken ejer godt 8.500 hektar landbrugsjord. Denne korte guide skal hjælpe menighedsråd, der overvejer at rejse skov, med at få afklaret kirkejordens potentiale.

Hvis man ønsker at rejse skov, skal man henvende sig til:
 

• Provstiudvalget: Ved ønske om skovrejsning skal menighedsrådet sende en ansøgning til provstiudvalget. Provstiudvalget skal godkende, at menighedsrådet opsiger deres forpagtningsaftale med en landmand og dermed mister forpagtningsindtægten. Provstiudvalget vurderer altså om sognet kan undvære denne indtægt, hvis menighedsrådet ikke på anden vis kan kompensere for dette beløb.
  Det er op til provstiet at sikre, at alle sogne får den rigtige sum penge at drive kirke for.
  I ansøgningen til provstiet kan menighedsrådet lægge vægt på, at selvom de mister den årlige forpagtningsindtægt vil de i stedet få CO₂-binding, natur og inddragelse af lokalsamfundet.
   
• Kommunen, der laver en afgørelse efter jordressourcebekendtgørelsen samt en screening af projektets virkning på miljøet (VVM) både i forhold til kommuneplan, beskyttet natur og kulturhistoriske værdier.
   
• Hvis dit skovrejsningsprojekt er beliggende i et negativt skovrejsningsområde, er det desuden nødvendigt at søge kommunen om dispensation. Se på kortet, om jeres areal ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket.
   
• Det museum, der har arkæologisk ansvar i dit område, skal give en udtalelse vedrørende gennemførelse af projektet.
   
• Undersøg derudover, om der er servitutter på arealet, som forhindrer skovrejsning. Til dette bruges Det Digitale Tinglysningssystem.
   
• Det kan være en fordel at få hjælp fra en skovrejsningskonsulent. En skovrejsningskonsulent kan blandt andet hjælpe med at sikre, at alle de nødvendige myndighedsgodkendelser er indhentet.

Formålet med indhentning af tilladelser og dispensationer er bl.a. at sikre, at der ikke er lovgivning, fysisk planlægning, beskyttelseszoner, byggelinjer, indsigts- og udsigtslinjer, servitutter eller anden regulering, som er til hinder for, at skovrejsningsprojektet kan pålægges fredskovspligtigt. 

Fredskovspligten er en evigt varende arealreservation, der sikrer, at arealet i al fremtid er skov. Når arealet er pålagt fredskovspligt, er det reguleret af Skovloven.

Særlige forhold for landbrugsjord ejet af folkekirken

Jord, der ejes af et præsteembede, og som udnyttes landbrugsmæssigt, skal bortforpagtes efter reglerne i landbrugslovgivningen. Kravet om bortforpagtning omfatter ikke landbrugsjord hvor der er rejst skov. Skovarealer og jorder, der henligger som naturarealer, udnyttes ikke landbrugsmæssigt og dermed bortfalder kravet om bortforpagtning.

For at kunne omdanne kirkens jord til skovområde, skal man være opmærksom på allerede eksisterende forpagtningsaftaler.

Mange forpagtningsaftaler er udformet på standardkontrakter. Vilkår for opsigelse af kontrakten kan variere fra et par års opsigelse til uopsigelig medmindre ejendommen handles eller at der er tale om misligholdelse.

I vejledningen til bekendtgørelse om præsteembeders faste ejendomme, kan man se, at der er ikke en fast form for forpagtningsaftaler. Hvis man ønsker at rejse skov på kirkens jord, er det derfor relevant at undersøge hvor lang tid, der er tilbage af forpagtningsaftalen, og om der er mulighed for at opsige aftalen før tid.

Planlægning af skovrejsningen 

Når man skal planlægge sit skovrejsningsprojekt, er det ikke en ulempe, at der er en lidt længere planlægningshorisont på f.eks. et par år. Det sikrer, at ønskerne til skovrejsningen bliver gennemtænkt. I denne fase kan man som menighedsråd overveje at inddrage menigheden og spørge ind til deres ønsker til en kommende skov.

En længere planlægningsperiode giver samtidig mulighed for at afsøge mulighederne for en eventuel medfinansiering af projektet. Samtidig giver det mulighed for at bestille planterne til projektet i god tid, så der er sikkerhed for, at planteskolen kan levere.

Indledningsvis er det desuden vigtigt at slå fast, at skovrejsning kræver pleje også efter planterne er sat i jorden. Det gælder uanset hvilket fokus man har med sin skov.

Dernæst er det vigtigt at gøre sig klart, at skov tager tid. Forestiller man sig, at skoven skulle have etableret sig af sig selv ville det starte med, at det åbne areal først blev koloniseret af pionerer som fx birk, pil, skovfyr og eg. Det er hurtigt voksende, lysåbne træarter, der er specialister i at konkurrere med græs. I pionerernes skygge og læ ville der med tiden indfinde sig de træarter, vi forbinder med skovtræer, såsom ahorn og bøg. Jordbund, vandtilgængelighed, klima og græsningstryk er alle sammen elementer, der har indflydelse på sammensætning og fordeling af arter. Når man rejser skov, er det at fremskynde denne proces - men alligevel vil der gå 10-15 år, inden man har fornemmelsen af at være i en skov.

Tid til at drømme – og konkretisere

Når det er besluttet, at kirkens jord skal blive til skov, er det en god idé at gøre sig overvejelser om, hvad sognet ønsker sig af den kommende skov.

Måske er der ønsker i menigheden om et udendørs kirkeligt rum? Måske er der ønsker om at kunne blive bisat i skoven? Skal skovtilplantningen være med fokus på det landskabelige, perfekt til refleksion på en stille gåtur? Skal skoven inspirere til motion og fællesskab med varierende løbe- og cykelruter og en bålhytte? Skal skoven anlægges med vægt på biodiversitet med mange arter af buske og træer, vand, lys og mørke? Skal skoven bidrage til sin egen økonomi og den grønne omstilling gennem produkter?

Det oprindelige bæredygtighedsbegreb er ofte illustreret som en taburet med tre ben:

• Det miljømæssige
• Det sociale
• Det økonomiske

Alle tre elementer skal balanceres, ellers vælter taburetten.

Til brug for skovrejsning kan samme elementer - let omskrevet - udgøre en trekant. Der er et kontinuum mellem den økonomiske, den sociale og den miljømæssige vægtning. Ingen af elementerne er helt fraværende, men prioritering af et element vil sædvanlig vis være delvis på bekostning af de to andre.

Prioritering af et element, f.eks. økonomi, peger i retning af en skovrejsning med vægt på at skabe en produktionsskov. Produktionsskove kan også bruges til at gå ture i, og denne type skov løfter også biodiversiteten i forhold til konventionelt landbrug. Men vægten ligger på produktive skovtræsarter. Produktionsskoven giver på sigt indtægter og sikrer materiale til den grønne omstilling.

Hvis man derimod prioriterer det miljømæssige element i skoven - f.eks. biodiversitet - skal man gøre sig klart, at denne type skov genererer færre indtægter og at den i lighed med produktionsskov vil have brug for pleje. På lang sigt kan den måske næsten passe sig selv. En skovrejsning, der sigter på biodiversitet, bør satse mere på besøg af den stille skovgæst end på intens motionsudfoldelse. Mennesker slider på og forstyrrer naturen. Men måske passer nærværet og roen i en gåtur netop godt til en kirkeskov?

Fokuserer man på skovens sociale og rekreative brug, vil det i nogen udstrækning være på bekostning af skovens økonomiske udkomme og dens potentiale for biodiversitet. Til gengæld kan faciliteter i form af bålhytter, motionsstier og mountainbikeruter være med til at styrke sognets sociale liv og menneskers almene trivsel.

Al skovrejsning bidrager til noget positivt, man skal bare gøre sig sine prioriteter klar.

Mageskifte: Hvis man drømmer om kirkeskov, men jorden ikke er egnet til skovrejsning

Det kan være, at sognet har jord og drømmer om at rejse en skov, men at jorden ligger uhensigtsmæssigt i forhold til at rejse skov. I så fald kan man overveje mageskifte. Altså at undersøge om kirkejorden kan byttes med en jord, der ligger bedre for den brug og de aktiviteter man ønsker sig i skovrejsningen. Det kan eventuelt også være muligt at indgå i et jordfordelingsprojekt, hvis andre ejere i området kunne have samme ønsker. Det vil dog ofte kræve noget mere end mageskifte.

Salg og køb af kirkens jord skal godkendes af Kirkeministeriet, uanset om erhvervelsen sker ved køb, jordfordeling eller mageskifte, jf. § 22 stk. 2 i lov om landbrugsejendomme. Ansøgning skal indsendes gennem provstiudvalget og stiftsøvrigheden. Der skal vedlægges udtalelser fra den stedlige præstegårdskonsulent og eventuelt fra den stedlige jordbrugskommission.

Kontakt en skovrejsningskonsulent

Som ikke-skovuddannet bør man kontakte en skovrejsningskonsulent, hvis man ønsker at etablere skov på kirkens jord.

Skovrejsningskonsulenten kan konkretisere ønskerne og har en masse ekspertise i skovrejsningsprojekter, der lever op til netop de ønsker om oplevelser, æstetik, biodiversitet, CO₂-lagring, økonomi osv., som lodsejeren har.

De kan typisk også give en hjælpende hånd i forhold til ansøgning om (med-)finansiering og de forskellige myndighedsgodkendelser, der skal til.