Fra konventionelt landbrug til bynær kirkeskov med 45.000 træer

På det vestlige Lolland finder man Sandby-Branderslev Sogne. Her er menighedsrådet efter lang tids arbejde nået i mål med etableringen af skov på kirkens arealer – til stor glæde for både natur, dyreliv og lokalmiljø.

Vajende blomster i alverdens farver, omgivet af summende smådyr. En hyggelig lund, hvor det ikke er forbudt at spise af frugterne. Fuglesang fra toppen af knejsende ege- og bøgetræer.

Det er, hvad befolkningen omkring Sandby på Vestlolland har at se frem til. Det lokale menighedsråd har nemlig fået gennemført sin drøm om at plante skov på en stor del af kirkens jord. 

Projektet har været et fælles projekt for menighedsrådet som helhed, men den oprindelige idé opstod tilfældigt:

”Dybest set opstod kongstanken for en håndfuld år siden, fordi vi bøvlede med en forpagtningsaftale. Der blev det foreslået, at vi da bare skulle plante hele området til i skov, for så ville vi slippe for den hovedpine. Det var vist mest sagt i sjov, men tanken forplantede sig i menighedsrådet, og arbejdet med at finde ud af, hvordan det kunne lade sig gøre, gik i gang,” fortæller menighedsrådsformand Jesper Mørch Idziak.

Etableringen af kirkeskoven er et stort anlagt projekt, der har været flere år undervejs, og det har krævet både tid, kræfter, omstillingsparathed og – ikke mindst – virkelyst at gennemføre. Heldigvis har menighedsrådet været gode til at stå sammen og klø på for at få det til at lykkes.

”Det er en fælles proces, og vi i menighedsrådet har hele vejen igennem været meget enige om, hvad vores mål var. Det er en radikal beslutning at stoppe en solid forpagtningsindtægt, men vi har arbejdet for projektet sammen som menighedsråd og været meget enige hele vejen igennem.”

At opsige økonomisk fordelagtige forpagtningsaftaler er ikke noget, der altid vækker begejstring på provstiniveau. Men Lolland Vestre Provsti har udvist meget stor velvilje hele vejen igennem, siger Jesper Mørch Idziak. Det samme gælder kommunen, Fredningsnævnet og alle projektets andre samarbejdspartnere.

”Der er mange detaljer, der skal være styr på, men det tyder på, at det er lykkedes os at få alt til at lykkes hele vejen rundt,” fortæller Jesper Mørch Idziak med et grin.

Fra landbrug til skov: Sådan gjorde de

Når man som menighedsråd gerne vil etablere skov fremfor landbrug på kirkens jord, er der mange ting, man skal være opmærksom på: Tilladelser fra kommunen, provstiet og Fredningsnævnet, for bare at nævne nogle. Man skal vide hvilke træer, der skal plantes, og hvor mange, man har brug for. Og hvad skal der ske, efter planterne er kommet i jorden?

Så selvom man brænder for projektet, kan det kan virke uoverskueligt. Så da menighedsrådet i Sandby begyndte at tale om skovrejsning, og de blev anbefalet at alliere sig med en skovrejsningskonsulent, tog de rådet til sig. Dermed fandt de frem til Skovdyrkerne, som arbejder landsdækkende med rådgivning om skovrejsning.

”På den måde fik vi fat i Bjarke Thomsen. Siden da er han og Skovdyrkerne gået til projektet med krum hals, og Bjarke har ordnet rigtig mange ting for os, når det kommer til stykket,” fortæller Jesper Idziak og fortsætter:

"Det har gjort, at processen i virkeligheden har været nem for os i menighedsrådet, fordi vi har kunnet læne os tilbage og lade Skovdyrkerne stå for arbejdet. Det kan jeg varmt anbefale i stedet for selv at ligge og slås med det, for de ved, hvad de skal gøre, de ved hvilke instanser, de skal have fat i og hvilke godkendelser, de skal have.”

”Efter vi selv havde henvendt os til kommunen og fået det nødvendige grønne lys, tog Bjarke Thomsen fra Skovdyrkerne på vores vegne kontakt til både fredningsmyndighederne og Nyskovfonden, som endte med at støtte projektet med et større beløb. Det var også ham, der hentede priser hjem på hegnsopsætning og på træerne, og det var hans folk, der plantede dem,” siger Jesper Idziak.

Så selvom der for ham som menighedsrådsformand gik en del tid med dialog med Skovdyrkerne, gjorde alliancen med skovrejsningskonsulenterne hele processen mærkbart mere overskuelig. Det betød, at det blot et halvt år efter, menighedsrådet for alvor besluttede sig om at kaste sig ud i projektet, var muligt at plante de mange træer, der på sigt bliver Sandbys kirkeskov.

På trods af, at processen er gået glattere, end menighedsrådet havde frygtet, er der nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at etablere skov på kirkens jord, påpeger Jesper Idziak.

”Der er ofte særlige fredninger for jordområder, der ligger omkring kirker. I vores tilfælde betød det, at vi havde Fredningsnævnet på besøg. De tog en beslutning om, at vi på baggrund af nogle gamle, tinglyste klausuler skulle tage hensyn til både en indsigtslinje til kirken og en udsigtslinje fra kirken. I forhold til udsigtslinjen fra kirken fik vi at vide, at vi ikke måtte plante træer, der blev over tre meter høje, så der har vi plantet frugttræer i stedet for eg og bøg. Fredningerne var selvfølgelig en hæmsko i forhold til vores oprindelige ønsker, og det kan man godt lade sig gå lidt på af. Det handler ikke om Fredningsnævnet – de gør bare deres arbejde – men nogle gange findes der utidssvarende reglementer, som der ikke er blevet gjort op med i tide. Så det er vigtigt at være opmærksom på sådan noget,” siger Jesper Idziak og tilføjer:

”Ud over fredningerne skal man gøre sig klart, at forhandlinger og dialog om mageskifte kan være et stort arbejde”.

Men på trods af de benspænd og udfordringer, der uvægerligt følger med store forandringer, er Jesper Idziak ikke i tvivl om, at resultatet har været hele arbejdet værd:

”Man skal kaste sig ud i det, hvis det giver mening. For os gav det rigtig god mening at arbejde for at få en skov, der lå rundt om byen i stedet for væk fra byen. Så selvom det har været stridsomt, har det bestemt været det værd. Jeg tror, at langt de flestes største frygt er, at de synes, det er uoverskueligt at finde ud af, hvordan man kommer i gang. Men dybest set var det, når jeg ser tilbage, slet ikke så farligt. Det skyldes især, at vi fik fat i Skovdyrkerne. Det er helt klart min største anbefaling: Brug nogen, der ved nogen om det, for det er netop deres spidskompetence at sørge for, at alting fungerer, som det skal. Så er det slet ikke så svært.”

Kun kreativiteten sætter grænser

De mange tusind træer, der med hjælp fra Skovdyrkerne og Nyskovfonden er blevet plantet som kirkeskov og frugtlund, er endnu meget spæde. Det vil de være i en længere årrække. For man kan ikke fremskynde skovens vækst. Men med tiden vil træerne vokse sig store og gøre gavn for alle indbyggerne i Sandby Sogn.

Hos menighedsrådet er ambitionerne også store for, hvad området med tiden kan bruges til:

”I frugtskoven har vi lavet en åbning, hvor tanken er, at der med tiden skal rejses en bålhytte eller lignende, så nogle af kirkens aktiviteter kan foregå derude. Nogle år har vi eksempelvis haft stor succes med at servere helstegt pattegris og kold kartoffelsalat efter formiddagsgudstjenesten juleaftensdag. Så i stedet for at stå på parkeringspladsen, kan vi rykke arrangementet ind i frugtskoven, hvor der er mere hyggeligt,” siger Jesper Mørch Idziak og fortsætter:

”I kirkeskoven har vi visioner om udsigtspunkter, hvor der kan stilles nogle bænke, og man kan sidde og skue ud over landskabet og filosofere over livet. Vi har også en plan om, at der skal være stier i skoven, og måske et meditationsområde. Dybest set er det kun kreativiteten, der sætter grænser.”