Oplægsholdere til Inspirationskonferencen
Journalist Nina Bendixen

Nina Bendixen

Som skarp journalist og klimaformidler er Nina klar som konferencier på Inspirationskonferencen.

Nina Bendixen

Nina Bendixen Foto: HEIN

I rollen som konferencier vil Nina Bendixen præsentere de mange spændende oplæg, som deltagerne kan opleve i løbet af Folkekirkens Grønne Omstillings Inspirationskonference. Nina har i sin karriere beværtet mange arrangementer med god energi og stor professionalisme. Det bliver derfor langt fra første gang, at Nina står på scenen og agerer vært.

Klimatosset konferencier
Ninas CV tæller mange titler. Heriblandt radio- og tv-vært, journalist, vejr- og klimaformidler, samt vært og producent på podcasten KLIMATOSSET. På klimaorienterede møder, festivaler og konferencer landet over har hun tidligere interviewet, holdt foredrag, modereret paneldebatter og været vært. Derudover er hun dygtig til at skabe interesse og forståelse af klimaet og videnskaben bag.

Nina er derfor klædt fremragende på til at være konferencier til Inspirationskonferencen og ikke mindst moderere og styre konferencens afsluttende paneldebat. Til denne vil hun med sammen med panelet debattere, hvordan folkekirken kan bidrage til den grønne omstilling.