Folkekirkens Grønne Omstilling
Online temamøder

Invitation til online temamøde mandag d. 3. oktober kl. 16.30:

Spar på energien i kirken

Mød varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen og provst Keld Balmer

Deltag i vores gratis online temamøde 3/10, hvor folkekirkens varme-, energi- og klimakonsulent Poul Klenz Larsen deler sin viden og gode råd til, hvordan I bedst skruer ned for varme- og elforbrug i kirken – og hvordan I gør det på en måde, som tager hensyn til kirkebygningerne og gavner både klima og pengepung.

 

Provst Keld Balmer Hansen vil fortælle om konkrete energitiltag i Bogense Provsti, hvor de har besluttet sig for at slukke for grundvarmen i provstiets kirker. 

 

Tid: Mandag d. 3. oktober 2022 kl. 16.30. Varighed cirka 1 time

 

Sted: Microsoft Teams
Du vil få tilsendt et direkte link til mødet umiddelbart efter tilmelding, og kan deltage via din webbrowser. Husk at logge på mødet 5-10 minutter før, så du er helt klar, når mødet starter. 

 

Deltagelse er gratis. 

 

 > Tilmeld dig temamødet her

Om vores online temamøder

  • Få besked om kommende arrangementer ved at følge med i vores nyhedsbrev. Så holder vi dig orienteret. 
  • Med vores online temamøder stiller vi skarpt på en række emner inden for grøn omstilling i folkekirken. Det gør vi ved at invitere eksperter, der deler deres viden og rådgivning på området, og gode folk, der allerede har gjort sig konkrete erfaringer inden for de pågældende emner.
  • Tidspunkt og varighed på møderne kan variere alt efter tema. Varigheden vil typisk være mellem 30-60 minutter.
  • Gode råd til deltagelse: Husk at logge ind i god tid, og hold som udgangspunkt din mikrofon slukket under oplæggene. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs eller sidst i arrangementet.